Den ultimative forkælelsespakke?En weekendtur på et lækkert hotel med spafaciliteter, hvor både du og din kæreste kan glemme alt omkring jer og blot skal tage stilling til, om I skal en tur i sauna eller skal give jer i kast med en massagebehandling! Pakken bør fuldendes af smukke omgivelser, sjove aktiviteter og gourmetoplevelser, der både forkæler øje og gane. Det bedste er, at I slet ikke behøver at køre særligt langt for at kunne få gavn af denne herlige forkælelsespakke. De danske spahoteller ligger nemlig jævnt fordelt over hele landet, og her ser vi nærmere på et par stykker af dem.

Hotel Vejlefjord

I det sydlige Jylland finder man Hotel Vejlefjord, der har en helt enestående beliggenhed ud mod vandet og både tilbyder adgang til termiske bade, diverse ansigtsbehandlinger samt fitnessfaciliteter. Du kan også tage kæresten i hånden og invitere hende langs skovstierne, der fører jer ned mod ”Kys-mig-straks-huset”. En træhytte, der efter sigende har lagt ører til mange romantiske frierier gennem årene.

Himmerland Golf & Spa Resort

Kører man lidt længere op gennem det jyske landskab, op til det idylliske Nordjylland, venter Himmerland Golf & Spa Resort, hvor der er god mulighed for at tilbringe mange timer ude på de toptunede golfanlæg for senere om eftermiddagen at vende tilbage til et resort, der både har bowling, badeland samt saltbade og saunaer. Kombinér jeres legelyst med en romantisk stund og få en dag i himmerige! Book f.eks. tilbuddet Fredfyldte Stunder og få en 3-retters menu samt privat sparum med i købet. Resortet ligger endvidere fordelagtigt i forhold til Nordjyllands bedste seværdigheder.

Kurhotel Skodsborg

Er drømmen at træde ind på et ægte kurhotel med kongelige aner, så lad turen gå til det prominente Kurhotel Skodsborg ud mod Øresund og blot 20 minutter fra Københavns kulturoplevelser. Her kan I bl.a. nyde en skøn middag i restaurant Frederik og Louise, der vidner om, at kurhotellet var en yndet destination for Frederik VII og Grevinde Danner. I kan desuden booke diverse beauty- og spabehandlinger såsom A Dream Come True, hvor I får hele tre timers vidunderlig massage. Kurhotellet har endvidere en række fantastiske selskabslokaler, der egner sig perfekt til den helt store bryllupsfest.Husk, at Danmark er en sand guldgrube, når det gælder spahoteller i smukke omgivelser, så tjek også de forskellige tilbud på Bella Sky i København, Kongebrogaarden i Middelfart, Ruths Hotel i Skagen, Skallerup Klit i Hjørring og mange, mange andre.Book din weekendrejse med spa allerede i dag!